om rhodesian ridgeback's og andre hundeaktiviteter
 

Caziba har en ret stor omgangskreds af hundevenner og deres mennesker.

Vi har altid prioriteret, at hun har haft mulighed for at være løs med andre hunde, få brugt sit sprog og sin krop med andre ligesindede, og så har vi jo selv nydt godt af samværet med vores 2 benede hundevenner.

 

Caziba kan med næsten alle hunde, der er enkelte hun bare ikke kan lide, specielt er der 2 hunde vi undgår på vores faste morgentur, en gammel brun Lab, der engang har sagt bøhh til hende og en Dalmantiner på hendes egen alder, som hun bare ikke stoler på, af en eller anden grund.

 

Det er ikke altid til at sige hvilke hunde hun ikke kan lide. Generelt er jeg forsigtig med Golden Retrievere (mærkeligt for aldrig en, der har gjort hende noget), Schæfere (stammer fra hendes hvalpetid i Horsens PH, hvor vi gik med et par højlydte eksemplarer - hun syntes bare de var SÅ irriterende), derudover meget store pelsede eller meget fladnæsede hunde (kan faktisk heller ikke huske at hun har mødt sidstnævnte slags som hvalp, så de ser nok for mærkelige ud for hende) - men ind imellem møder man et eksemplar af ovenstående hunderacer, hun bare svinger med, så det har nok alligevel mere med den enkelte hund at gøre end det er racebestemt.

 

Hun har været så uheldig at blive bidt 2 gange i sit liv - en gang af en anden ridgeback, da hun var 1 år og anden gang af en Rottweiler, som slap ud af sit bur i bilen, og stak fra sin ejer, da hun var 6 år. Caziba har aldrig selv bidt nogen hverken før eller efter bidepisoderne.

 

Begge gange, var det uheldige omstændigheder, der var skyld i episoderne og med advarselsbid til følge, hvoraf hun sidste gang måtte sys (6 sting), dyrlægen sagde det ville have set meget værre ud, hvis Rottweileren virkelig ville have skadet hende.

Set i lyset af hvor mange hunde Caziba omgås - både kendte og ukendte, så er det selvfølgelig 2 gange for meget, men der er jo en risiko må man se i øjnene, når man slipper sin hund løs med andre hunde, men tænker man på alle de herlige timer hundene har med hinanden, kunne jeg ikke drømme om at fratage Caziba muligheden for at lege.

 

Jeg tager dog efterhånden nogen forholdsregler når jeg slipper min voksne hund sammen med ukendte hunde - Caziba har lært mig, hvordan hun har det bedst i de situationer - på vores gåture eller med nye træningskammerater.

Hun har aldrig været særlig sød, når hun er i snor (hvad gælder rigtig mange hunde) men jeg har løst "problemet" ved at gå med hende i en 3 meter læderline, så har hun plads hvis vi skal hilse, og føler hun kan komme væk, hvis den fremmede ikke kan lide hende eller hun ikke kan lide den fremmede.

Derudover har jeg opdaget at Caziba opfatter fremmede hunde med venligere følelser, hvis vi deler guffere med dem, så ved hun, jeg har bestemt, vi skal være sammen med dem (Caziba har lige siden helt lille hvalp, været vænnet til at dele guf med andre hunde, så får man altid selv)

 

En sidste regel jeg har, er at gå lidt rundt med afstand mellem hundene og nærme sig langsomt og se om hundene kan med hinanden - når vi så slipper hundene, smider jeg ofte et par guffere på jorden med et par meter imellem til begge hunde, da det virker dæmpende at have snuden i jorden, og det tager toppen af hilse spændingen mellem hundene - det er vigtigt, at hundene har hver sine guffere så de ikke kommer op at skændes om en fælles bunke!

 

Der er også situationer jeg aldrig slipper hende:

 

- som f.eks. når vi mødes med folk vi ikke kender, med flere hunde der bor sammen.

 

- eller jeg ikke er tryg ved enten hund eller ejer, følger altid mit instinkt.

 

- hvis det ikke virker til ejeren har styr på hunden (så kan jeg ende med at skulle skille 2 hunde ad i værst tænkelige situation).

 

- hvis antallet bliver 3 hunde, med mindre det er nogen jeg kender godt - det ender næsten altid med at 2 hunde rotter sig sammen mod den 3.

 

- Caziba ikke virker tryg ved situationen.

 

Når ovenstående betingelser er til stede, er det bare at nyde sin hund være interaktiv med sine artsfæller ;O)

 

 

Caziba og vennerne

© jette fuglsang
Lav din egen hjemmeside med mono.net