om rhodesian ridgeback's og andre hundeaktiviteter
 

11 uger

12 uger - møder Fuca

3 - 4 mdr.

5 - 6 mdr.

 

Den søde hvalpetid

Hvis du spørger mig i dag vil jeg sige, at Caziba altid har været en utrolig nem hund - men skal jeg være helt ærlig, kan jeg faktisk godt huske de to første måneder, hun indtog huset og skabte liv og glade dage.

 

Hun BED og hang i os som en lille burre og hvad vi end gjorde, bed det overhovedet ikke på prinsessen, hun bed med hendes små syleskarpe tænder - OG hun var meget billigt til salg ind i mellem.

 

Så var det, vi fandt ud af at en hvalp (eller i hvert tilfælde nogle ridgeback hvalpe) ikke selv kan finde ud af, at hvile sig når de bliver trætte - som et overtræt barn bliver de helt umulige og skal puttes med jævne mellemrum.

 

- Så da vi fik anskaffet os et bur (vi vælger nu at kalde det hendes hule, for hun var faktisk rigtig glad for at være der) ja så skete der ting og sager, det begyndte at gå fremad, samtidig blev vi rigtig gode til at bytte med legetøj for en arm og med tandskiftet begyndte vi faktisk at nyde, vi var blevet hvalpeejere.

 

 

Her 9 uger gammel - 2. dag i sit nye hjem - trættende for alle parter (O;

 

Caziba 12 uger gammel, møder her for første gang en af sine allerbedste venninder Fuca - en skøn ridgeback, 4 år ældre end hende og en god læremester - og som det fremgår af foto, har hun allerede fra første møde set op til hende (O;

 

 

Her ca. 4 mdr. - Hele livet har Caziba elsket at ligge og putte mellem vores ben. De første 9 uger af hendes liv, var hun næsten altid at finde i nærheden eller på skødet af Helle. En rigtig lille welcro-hund (O;

 

Siden hun er blevet voksen, vælger hun selv sine hyggestunder hvor hun putter og vil nusses - derudover er hun altid lige i nærheden af os, men vil være i fred.

 

Stadig ca. 4 mdr. jeg har taget dette foto med, fordi jeg syntes Cazibas øjne her udstråler hendes klogskab - hun er en utrolig lærenem hund, der rigtig gerne vil arbejde og have udfordringer, når bare det gøres med rigtige metoder uden tvang. 

 

Dermed ikke sagt, hun ikke har sin egen mening om tingene (O; men det er vel bare endnu et udtryk for at der er nogen hjemme mellem ørerne og at raceegenskaberne er intakte.

 

Selvom det af og til kan være noget af en udfordring at gå til prøve med hende, ville jeg for intet i verden bytte med en totalt samarbejdende race - det er jo netop spændende at hunden har en personlighed, at vi skal finde en vej, vi begge kan blive enige om.

Da Caziba var omkring 4-5 mdr. begyndte vi at gå til hundeleg 1 gang om ugen - vi mødtes med op til 10 andre, med hunde på ca. 4 mdr. til ca. 1 år enkelte lidt ældre.

 

Det har været noget at det bedste vi har gjort - for det første fandt jeg ud af, at hvis hun så andre hunde/hvalpe 2-3 gang om ugen, hjalp det helt utroligt på hendes hvalpebideri. Derudover har det givet hende mulighed for at møde en masse andre racer og udviklet hendes hundesprog helt utroligt - de andre hunde gav hende noget, vi ikke kan give hende.

 

Hun har lige siden været løs sammen med andre hunde hver eneste uge og vi prioriterer stadig at hun kan få lov at bruge sit sprog, selvom vi er blevet mere selektive omkring hvem hun slippes løs sammen med, efter hun er blevet voksen - men der er intet i hundesammenhæng, der stikker at se hundene lege....

 

 

Jeg har så til gengæld lært en lektie også - at man nok skal blande sig en lille smule mere, end man gjorde dengang Caziba var hvalp hvor man sagde at hundene helt selv skulle finde ud af det med hinanden.

 

I ovenstående situation ville jeg i dag bryde ind. Hanhunden var en vældig rar Toller, der bare ville se hvad Caziba nu var for en størrelse, men Caziba viser med al tydelighed at situationen er ubehagelig for hende, hun har smidt sig stivnet på ryggen i den kolde sne, kigger væk og har halen helt inde mellem benene - total overgivelse og Tolleren tager sig trods hans logren, god tid.

 

I dag er Caziba ikke særlig vild med Golden Retrievere selvom vi aldrig har mødt nogen, som ikke har været venlige, har det alligevel fået mig til at tænke på om hun kan forveksle Tolleren i ovenstående situation med en Golden - det er jeg ret sikker på at hun gør.

 

 

8 mdr. - Det første år sås vi ofte med Cazibas 2 brødre Zuko og Cekesi - 1 gang om ugen til træning i Horsens PH og derudover så tit som muligt når man bor spredt i Silkeborg, Bryrup og Odder, men tit nok til at hundene efterhånden blev kaldt for de 3 musketerer. Som det ses har de 3 fundet på mange sjove og skøre indfald som her hvor de graver huller sammen - fra højre Zuko og hans "spændende" hul, Cekesi som trækker ham i halsbåndet og Caziba som ligger og undersøger hans nygravede hul (O=

 

Desværre forsvandt Zuko sporløst i skovene omkring Silkeborg og er aldrig blevet fundet (det var en skrækkelig periode) men vi ses stadig af og til med bror Cekesi (O;

8 - 9 mdr. - Ja - hvad mere er der at sige - så nåede vi teenage-alderen hvor alle bamserne bare skulle pelses og som det ses var det vældig sjovt (O;

Til toppen

© jette fuglsang
Lav din egen hjemmeside med mono.net