om rhodesian ridgeback's og andre hundeaktiviteter
 

NOTHING IS IMPOSSIBLE,
THE IMPOSSIBLE ONLY TAKES LONGER!

Winston Churchill
 

C A N I S
GRATIS - MAIL KLIKKER-KURSUS

 

Har du aldrig klikket din hund eller er du ret ny i klikkerverdenen - kan jeg varmt anbefale dig at tage dette GRATIS mail-kursus i klikkertræning fra Canis.

 

Canis har efter min mening, den helt rette indgangsvinkel til træning af vores hunde og man får en masse "svær" indlæringsteori proppet med ind på et letforståeligt sprog, som man så kan bruge i mange forskellige træningssituationer fremadrettet.

 

Klik på dette link for at tilmelde dig mail-kurset:

 

CANIS KLIKKER-KURSUS (gratis mail-kursus)

 

STOR tak til Canis, for at I helt gratis vil dele ud af jeres viden til gavn for en masse hunde!

 

aktivering af din hund

Ridgebacks er intelligente hunde, der fortjener at få stillet forskellige "hjerneopgaver" i løbet af dagen, selv ikke nok så meget motion kan erstatte brugen af næsen og indersiden af hovedet.


Samtidig giver vi hunden noget den bliver i rigtig godt humør af og som knytter bånd til os, nemlig lov til at arbejde! Det afleder en tilfredshed med at sove, de alt for mange timer, vi forlanger af hundene i vores travle hverdag.
Faktisk kommer en vildtlevende ulv/vildhund ca. 40 km omkring i sin jagt på føde samt afpatruljering af territoriet dagligt, hvilket indebære at den både skal bruge sin kløgt, sin næse og sin udholdenhed.


Ikke så mærkeligt hvis en times spadserertur og lidt haveluftning dagligt kan udløse problemadfærd hos hunden - oven i købet får den måske serveret maden i en skål uden at røre så meget som et knurrehår for det, den keder sig simpelthen!

Vi tror på, at Caziba har været så nem en hund, (også i hendes teenage perriode) fordi hun altid har fået lov at bruge sit hoved, sin snarrådighed og fået en masse sociale oplevelser med andre hunde.
- Det er derfor jeg gerne vil formidle nogle af vores ideer omkring aktivering, til andre hunde-"forældre".


Som første gangs hundeejer har jeg søgt mange steder for at finde på sjove beskæftigelsesøvelser til Caziba, jeg har prøvet at samle dem her, så du ikke behøver at lede så mange steder - du kender sikkert mange af øvelserne i forvejen, men måske er der én I ikke har prøvet før, eller DU kender måske nogle, som jeg ikke har med! - Så vil jeg meget gerne have en mail fra dig, så prøver vi øvelsen af, og sætter den på siden til andres fornøjelse.

Nogle hunde stresser over at få stillet for mange/store opgaver måske over for lang tid, så træn hellere i små bidder flere gange dagligt.
Læg mærke til hvordan din hund reagerer på øvelserne, og gå endelig ikke for hurtigt frem - meningen er jo, at hunden skal nå at tænke lidt over, hvad det er du forlanger af den!


Når først hunden har lært øvelsen bruger den ikke mange hjernevindinger på at udføre den, selvom hunden syntes det er sjovt nok endda. En lang indlæring er den der giver mest hjernegymnastik - du og hunden har jo år sammen, så hav uendelig tålmodighed.

Vi har først brugt klikker til Caziba fra hun var 1½ år, så mange af øvelserne er indlært uden klikker. De fleste kan dog nemt eller endda nemmere indlæres med klikker - så jeg har sat KLIK efter navnet på øvelsen, hvis jeg mener den vil være god at indlære med klikker. Har du ikke prøvet at træne med klikker før vil jeg anbefale dig at snuse lidt rundt her først:


 

Canis - mail klikkerkursus (kan virkelig anbefales!)

netdyredoktor - klikkertræning

Caziba har hjulpet mig med at give øvelserne sværhedsgrad fra 1-5, hvor 5 er den sværeste, det er imidlertid ikke sikkert DIN hund er enig!

Social hundeleg

For mig er det en vigtig aktivitet for både min hund og jeg at møde andre hunde og mennesker - der er ikke noget som at se sin hund være interaktiv med artsfæller og iagtage deres indbyrdes sprog.

Store og små hunde kan omgås hinanden, hvis de får den rette introduktion og hundene har været vant til at møde alle slags hunde fra hvalpealderen. 

Vælg en side med aktiveringsøvelser øverst til venstre.

 

GOD FORNØJELSE TIL DIG OG DIN HUND! (o;

© jette fuglsang
Lav din egen hjemmeside med mono.net